Windows 9x og Me - Artikler

Backup

Opdateret: 19-09-2001

Generelt:

Det er en god skik at tage backup af både systemfiler og sit eget arbejde. Med Windows følger der et backupprogram. Det installeres ligesom de øvrige tilbehørsprogrammer. I Windows Me skal det dog installeres fra CD'en, du finder MSbackup i mappen Add-ons. MSbackup er ellers udmærket men det er egentlig skabt til backup på Zipdrev. Et godt program til backup og kopiering er Stone's Kopikontrol. Endelig kan du jo oprette en mappe og kopierer filerne der skal gemmes dertil. Mappen kan så brændes på en CD. Du kan også komprimerer mappen inden du brænder den, med f.eks. WinZip eller WinRAR (shareware). I Windows ME kan man nøjes med at højreklikke og vælge Send til Komprimeret mappe.

Data:

Dine egne dokumenter er forholdsvis lette at tage backup af. Hvis du ellers har orden i dem er det jo bare at tage backup af den/de mapper hvor du gemmer dem. Hvis du brænder dem direkte på CD  skal du være opmærksom på at de kan være skrivebeskyttede når de kopieres tilbage på harddisken. Det rettes ved at markere alle dokumenterne, højreklik - vælg Egenskaber og fjern fluebenet i Skrivebeskyttet.

Mail:

Hvis du bruger Outlook Express bliver dine OE mapper og mail som standard gemt i:
Windows\Application Data\Identities\{#langt nummer#}\Outlook Express
Tag backup af mappen Outlook Express. Enkelte mails kan gemmes som .eml filer, ved at åbne mailen og i menuen Filer vælge Gem som.

Systemfiler:

De vigtigste systemfiler er Registreringsdatabasen der består af user.dat og system.dat. I Windows Me er der yderligere classes.dat. Andre filer der vigtige for at Windows i det hele taget kan starte er  System.ini, msdos.sys, win.ini og system.ini. Disse laves der automatisk backup af Scanreg. Derudover er der selvfølgelig Autoexec.bat og Config.sys der i og for sig godt kan være tomme uden at det betyder noget for opstarten af Windows. Som nævnt laver Scanreg autoamtisk kopi at dine vigtigste systemfiler og kan gendannes ved at starte i DOS og køre scanreg /restore.

Det er næsten uoverskueligt at tage backup af samtlige systemfiler. Windows Me udmærker sig jo ved at gøre det med Systemgendannelse.

Ellers er det bedste man kan gøre at tage et "image" af drevet med f.eks. Norton Ghost eller Drive Image der tager en komplet backup af hele drevet. Det er så en fordel at have et drev der kun er til styresystemet da det ellers kommer til at fylde mere end en CD. De nyere versioner af Ghost og Drive Image kan dog dele image filen så den kan ligges på flere CD,er.

Links:

Kim Ludvigsens sammenligning af backup-løsninger

Stone's Kopikontrol (freeware).

TaskZip (freeware).

Power Quest (Drive Image og Drive Copy).

Symantec (Norton Ghost).

WinZip.

WinRAR.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!