Windows 9x og Me - Artikler

Scanreg

Publiceret: 10-02-2001

Lav ekstra systembackup med Scanreg:

Scanreg bruges bl.a. til at tage automatisk backup af registreringsdatabasen, og filerne system.ini, win.ini hver gang Windows (98/Me) startes. Det gemmer som standard de seneste 5 kopier Windows kunne starte op med. Disse gemmes i mappen Windows\Sysbckup, som rb000.cab - rb004.cab.

Scanreg.ini:

Ved at redigere (med Notesblok) i Scanreg.ini kan du få Scanreg til at tage backup af dine vigtige systemfiler foruden Registreringsdatabasen.

Scanreg.ini findes i Windows mappen. Gem evt. en kopi af den, inden du begynder at redigere.

Som du vil se er der næsten en indbygget vejledning for hvordan du kan ændre den.

MaxBackupCopies=5 betyder at 5 kopier gemmes. Her er der så mulighed for at ændre antallet.

Files= er de linier du kan bruge til at bestemme hvilke filer du yderligere ønsker at tage backup af.
Her skal bruges nogle koder for at angive i hvilken mappe (bibliotek) filerne findes.

10 angiver Windows mappen ( C:\Windows ).

11 angiver system mappen ( C:\Windows\System ).

30 angiver roden på boot drevet ( C:\ ).

31 angiver roden boot værtsdrev (bruges kun i specialkonfigurationer, f.eks. dual boot hvor Windows ikke ligger på C:)

Eksempel:

Hvis du fra C:\ vil gemme opstartsfilerne IO.SYS og MSDOS.SYS laver du en linie der ser sådan ud:

Files=30,io.sys,msdos.sys

 

Bemærkninger:

Filnavnene adskilles af komma og uden mellemrum.

Links:

Kilde - Microsoft Artikel 183603:
https://support.microsoft.com/default.aspx?scid=183603

 

 

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!