Windows 9x & Me Værktøjer

Systemgendannelse ( Restore )

 

Sådan virker det:

Systemgendannelse er en slags "Fortryd", hvis der er blevet installeret et program eller sket noget der gør at Windows ME ikke længere fungerer rigtigt.
Det tager ikke backup af dine data. Det må du selv gøre, evt. med MSBackup.

Systemgendannelse findes under Programmer - Tilbehør - Systemværktøjer.

Du får nu valget mellem at gendanne eller skabe et gendannelsespunkt.

Systemgendannelse

 

Windows opretter jævnligt selv gendannelsespunkter i tilfælde af at der opstå ubehageligheder af den ene eller anden art.
Ellers bruges det til at skabe et gendannelsespunkt før der installeres nye programmer og lignende.

gendannelsespunkt

 

Hvis programmet laver unoder eller ikke virker rigtigt kan man blot gendanne til det punkt der blev oprettet før programmet blev installeret, og resten går som en leg ved at vælge næste et par gange.

Vælg punkt

Der er oven i købet mulighed for at fortryde gendannelsen, og vælge et andet punkt.

Systemgendannelse er næsten for godt til at være sandt :-) Det er hurtigere og virker på nogle måder lidt mere snildt end f.eks. at tage et "image" af C: drevet med Norton Ghost eller PQ's Drive Image. Men det er stadig en god idé også at bruge disse som alternativ, for Systemgendannelse har trods alt sine begrænsninger.

Der er dog et par men'er. Hvis du oplever problemer med at der ikke er diskplads nok, du gerne vil have lidt flere ressourcer (og det er altså lidt) kan Systemgendannelse deaktiveres. 

Bemærk:

Der er observeret problemer med Systemgendannelse når der er installeret Norton Antivirus, og Norton Utilities 2001.

Et alternativ til Systemgendannelse er programmet GoBack der koster ca. $50,-

Sådan begrænses Systemgendannelses brug af diskplads:

Højreklik på Denne Computer, vælg Egenskaber - Ydeevne - Filsystem.
Som det fremgår af nedenstående illustration er der en "skyder" hvor du kan regulere det antal MB Systemgendannelse må bruge til backup. Min. = 200MB, Max. = 400MB.
Klik OK og genstart computeren.

Fanen harddisk

Sådan deaktiveres Systemgendannelse:

OBS! Dette er set anbefalet mange steder, for at ME skulle køre bedre uden Systemgendannelse.
På min computer mærker jeg INGEN forskel, derfor vil jeg anbefale dig at kigge afsnittet  Windows Trimning igennem, og afprøve nogle af de tips der stå der, inden du beslutter dig for at deaktivere Systemgendannelse, medmindre du bruger alternative backup programmer (de kan ofte være bedre).

Højreklik Denne Computer, vælg Egenskaber - Ydeevne - Filsystem - Fejlfinding.
Sæt flueben i Deaktiver Systemgendannelse.
Klik OK og genstart computeren.

fanen fejlfinding

Systemgendannelse kan til enhver tid aktiveres igen ved at fjerne fluebenet i Deaktiver.
Men når det deaktiveres tømmes _RESTORE mappen med gemte Gendannelsespunkter.

PChealth vi stadig bruge _RESTORE mapperne til backup af Systemfiler (SFP).

 

Freeware program til at afinstallerer Systemgendannelse permanent fås hos Cnet:
http://download.com.com/3000-2094-6685092.html?legacy=cnet

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!