Hvordan skaber du gode relationer med dine kunder?

Har du styr på dine kunder? Har du brug for et system til at holde styr på dem? Her er nogle tips til hvordan du bedst holder styr på alt i virksomheden og hvordan du sikrer dig at dine relationer bliver vedligeholdt.

Kunder vælger ikke altid en leverandør fordi de har den laveste pris. De vælger måske i første omgang ud fra de rationelle elementer, som er synlige, men skal de have et længerevarende samarbejde, så er det mange andre ting der spiller ind. Meget ofte handler det om hvordan kemien er mellem køber og sælger eller servicemedarbejder. Giver du en dårlig service og ikke følger op på dine kunder, så finder de andre veje og nye leverandører. Det handler ikke altid om salg, men om at vedligeholde sine kontakter, så man opnår en relation, der ikke brydes så let. Det er jo 6 gange sværere at få nye kunder end det er at fastholde de eksisterende.

Her er et lille tip til hvilken måde du kan fastholde dine kunder:

  1. Når du får en ny kunde, så brug et par minutter til at finde så mange oplysninger som muligt om kunden. Skriv det ned i et system, så du let kan finde det igen.
  2. Skriv noget der er personligt for kunden, så du kan bruge det som reference til at huske kunden og bruge det som smalltalk, når du følger op
  3. Hold styr på hvor meget kunden køber for og hvor meget tid og ressourcer der bruges på kunden. Nogle kunder er mere rentable end andre og kan derfor deles op i A, B og C kunder. Du skal ikke nødvendigvis droppe dine C kunder, men du skal finde en måde, hvorpå de kan blive mere rentable. Hvis ikke de kan blive mere rentable, så giver det ofte god mening at skære de dårlige kunder fra da det kan strømline din virksomhed.

Det kan være meget svært og uoverskueligt at holde styr på alle disse oplysninger, hvis du ikke har et fornuftigt system at sætte det ind i. Mange af de større virksomheder bruger et CRM system som Dynamics, da de giver et rigtig godt overblik og indeholder alle de features man har brug for, for at kunne holde styr på kunderne.

 

    Kontakt/ Mail  

Wintip.dk

Jeg håber du får stor fornøjelse af Wintip.dk. Har du ris, ros,eller kommentarer er du velkommen til at sende en mail.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!