Hot Spots

Problemløsning

Publiceret: 02-12-2001

Nedlukningsproblemer i Windows 98 og Me

Nedlukningsproblemer kan udarte sig på mange måder og have mange årsager. Der findes ingen mirakelkur - det er fejlfinding ved udelukkelsesmetoden.

Her vil jeg indtil videre blot give dig et par tips om hvor du skal lede efter fejlen og et par gode links.

Der en god guide i Windows Hjælp om nedlukningsproblemer.

I Windows 98 finder du den sådan: Klik på fejlfinding i Indhold og gå Windows 98 fejlfinding => Start- og luk fejlfinding.

I Windows Me klikker du for Indeks og ruller ned til Start- og luk fejlfinding.

Til fejlfinding i systemet kan MSCONFIG være til stor hjælp. Når computeren hænger kan du forsøge at trykke CTRL+ALT+DEL og se hvad der kører (bortset fra rundll), måske er der et program der ikke kan afsluttes.

Windows hænger eller giver fejl uden at lukke ned:

1. Windows Update:
Det første du skal gøre er at hente diverse nedlukningspatches hos Windows Update, husk at læse instruktionerne inden du downloader.

2. Midlertidige filer:
Midlertidige filer (.tmp) i mapperne Windows\Temp, C:\Temp, Windows\Temporary Internet files og C:\MSdownld.tmp kan være årsag. Så ryd op i dem for en god ordens skyld (se evt. Ryd op på Harddisken).

3. Drivere:
Nogle af de store syndere kan være være hardwaredrivere, især til grafikkort, netværkskort, mus/tastatur og lydkort. Brug MSCONFIG til at prøve dig frem, og opdater driveren.

Windows lukker men computeren slukkes ikke automatisk:

1. APM og ACPI:
Advanced Power Management (strømstyring) er ofte årsagen. Check indstillingerne i strømstyring, og kig i enhedshåndteringen under systemenheder. Hvis du ikke finder APM er det måske fordi PC'en er ACPI kompatibel som det hedder, det kan du checke i enhedshåndteringen under Computer. Der er også strømstyring i BIOS, nogle gange skal det slås fra eller til. Opdatering af BIOS kan komme på tale hvis hverken APM eller ACPI er tilstede, forudsat computeren er født med APM eller ACPI selvfølgelig.

Links:

James Eshelmans Shutdown Troubleshooter
Meget omfattende guide til nedlukningsproblemer (på engelsk):
http://www.aumha.org/a/shutdown.htm

Microsoft US article 273746, How to Troubleshoot Windows Me Shutdown Problems:
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=273746

Microsoft US' side med fejlfindingsguides til Win 98:
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=/support/windows/tshoot/default.asp

Microsoft US article 185949, Description of the Power Management Troubleshooter Tool:
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=185949

Patch til Win 98 og Me:
http://windowsupdate.microsoft.com/
.

 

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!