Windows XP - Værktøjer

Jobliste

Opdateret: 04-04-2002

Joblisten startes ved at højreklikke på proceslinjen og vælge Jobliste, eller ved at taste CTRL+ALT+DELETE.

 

Fanen Ydeevne:

Her kan du følge hvor meget og hvordan hukommelsen og processoren bruges. Meget praktisk, bl.a. når der fifles lidt med ydelsesoptimering.

Jobliste - fanen Ydeevne

Her bruges der (eller rettere der er allokeret) f.eks. 238MB af Sidefilen (swapfil). Der er 161 MB (164564 KB) fri RAM ud af 384 MB.

 

Fanen Processer:

Viser samtlige programmer og tjenester der kører. Her kan du tildele et program højere prioritet. F.eks. vil et program med høj prioritet have fortrinsret til CPU og hukommelse frem for et med normal prioritet.

Jobliste - fanen Processer

Hvis du ikke selv retter prioriteten tilbage, vil det blive gjort automatisk når computeren startes næste gang.

Bemærk også at Aktiv System Proces er den danske oversættelse af System Idle Proces - altså tomgangsproces. Det er en funktion der kendes fra Unix systemer og Windows Me. Det virker ligesom programmerne Waterfall og Wincooler - strømmen til CPU'en nedsættes når den ikke bruges fuldt ud. På den måde giver det logik at Aktiv System Proces tager 99% af CPU ressourcerne når computeren står i tomgang.

Fanen Programmer:

Her er en anden måde at håndtere programmer og vinduer. Med mange programmer i gang kan det være mere overskueligt at bruge denne fane frem for at rode rundt i proceslinjen - men det er jo en smagssag.

 

Jobliste - fanen Programmer

Det var lidt om Joblisten. Prøv selv at kigge lidt på hvad der gemmer sig i menuerne Filer, Indstillinger osv.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!