Windows 9x og Me - Artikler

Ressourcer

Publiceret 25-01-2001

Windows 9x og ME ressourcer.

Ressourcer i Windows bliver ofte forvekslet med computerens ressourcer, altså mængde af RAM og CPU hastighed. Men det er to vidt forskellige ting.
For at forklare hvad Windows ressourcer er kræves næsten en forklaring på hvordan hele Windows styresystemet er opbygget, og det er der skrevet tykke bøger om. Her vil jeg prøve at give en "kort" forklaring. Selvom det så bliver mangelfuldt og lidt af en halv sandhed, håber jeg det kan rydde evt. misforståelser af vejen.

Kernen:

Windows kernen består af 3 hovedkomponenter nemlig Kernel, User og GDI. De har hver tildelt nogle ressourceområder i hukommelsen. Disse er begrænset til 64KB (16 bit kode) og 2MB (32 bit kode) for en stor dels vedkommende. Dette ændres ikke uanset mængden af RAM !
Disse begrænsninger er der for at Windows 9x og ME skal være tiltagekompatibelt med ældre hardware og software. Disse begrænsninger findes ikke i Windows NT og 2000.

Så selv om systemet og programmerne teoretisk har 4GB virtuel hukommelse (RAM + Swapfil) til rådighed, så er der stadig nogle bånd (til Win3x) der snærer.

I den forbindelse skal nævnes at når flere 16 bit programmer/kode skal afvikles samtidig går det langsomt. Man kan sige at 16 bit har kun en "vej" til deling og skal stå i kø. 32 bit får hver en "vej" for sig selv.

Ledige ressourcer ?:

I Ressourcemåler kan du se tre forskellige Ressourcetyper, nemlig System, Bruger og GDI.

Bruger (User) er alt hvad der har med keyboard, mus, ikoner, menuer og vinduer at gøre. Her kan man så sige at det er alt hvad giver dig adgang til computeren. Altså: Bruger = Input.

GDI håndterer hele den grafiske flade, alt hvad der bevæger sig på skærmen uanset om det er skrifttyper billeder eller animation. GDI bruges også når du printer. Groft sagt det synlige resultat af hvad der sker i computeren. Altså: GDI = Output.

System er i denne forbindelse Bruger og GDI tilsammen, og derfor vises det som den laveste værdi af de to.

Indflydelse på hastighed:

Som udgangspunkt vil det ikke have nogen som helst indflydelse på hurtigheden i Windows om du har 95% eller 15% ledige ressourcer til rådighed.

Men jo mere der er i gang jo større er chancerne for at der bruges flere programmer/programkoder der køre langsomt. Dels er der tale om 16 bit og dels programmer der ikke er designet optimalt.
En anden væsentlig grund er, at jo mere der køre jo mere hukommelse skal der bruges og når RAM er fyldt, bliver der gemt og hentet mere i Swapfilen på harddisken. Her gør det en forskel hvor stor mængde RAM der findes.

Bemærkninger:

Rigtig meget af det der høre under Bruger (User) er 16 bit kode. Derfor er multifunktions keyboards og mus der kræver styringssoftware (udover standarddriveren) noget af det der tager mange ressourcer.
Det er værd at huske, specielt i Windows ME der er ret gavmild med ressourcerne. Til gengæld er ME bedre til at frislippe dem igen, når ledige ressourcer når langt ned.

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!