Artikler

Stigende efterspørgsel på brugt IT udstyr

Publiceret: 22-05-2015

Stigende efterspørgsel på brugt IT udstyr:

Gennem de senere år er der kommet et stigende marked for brugt IT udstyr, og det betyder, at du i dag finder en del butikker både på nettet og i indkøbscentre, som sælger computere, telefoner og tablets, som har været brugt i kortere eller længere tid.

En af disse spillere er Refurb.dk, som har været i branchen i 7-8 år efterhånden. De startede som en auktionsside på QXL, og efter nogle år med mange net auktioner, blev der udvidet med en webshop, som efterhånden overtog fra QXL.

I dag sendes der ca. 13.000 computere om året fra lokalerne ved Tilst, hvor arbejdet med optimering og geninstallering af computerne foregår. Der er 5 mand på værkstedet, som arbejder med dette, og på kontoret arbejdes der på højtryk med hjemmesiden og ordrehåndtering.

Ulrik Hjul Andersen er direktør og stifter af firmaet, og han udtaler, at han oplever en stigende efterspørgsel på brugt IT udstyr fra både private, firmaer og det offentlige.

Folketinget som kunde

Senest er Folketinget føjet til kundeporteføljen, og det er der en særlig grund til. Dels ønsker Folketinget at have en grøn profil i deres indkøb, men det skyldes også, at man har en rytme med at udskifte bærbare computer med nogle års mellemrum.

Det betyder, at der i de mellemliggende perioder ofte er en udfordring, med at få leveret flere maskiner af samme model og med samme opsætning, som på en naturlig måde kan indgå i det setup der køres med på arbejdspladsen.

Her er Refurbs koncept særlig stærkt, da de altid har et stort udvalg af ”sidste års model”, samtidig med at de kan levere dem med samme software og opsætning, som de eksisterende computere.

Det betyder, at disse brugte computere er oplagte som supplerende udstyr, i disse perioder mellem de større indkøb.

Når så Folketinget køber nyt udstyr, så kan de ligeledes returnere det brugte udstyr tilbage til Refurb, som derved kan optimere det igen, og sælge det til private, som fx har brug for en køreklar computer til børnene eller en ekstra maskine til andet formål.

Der er brug for øget fokus på genbrug indenfor elektronik

Der har været en uheldig tendens indenfor elektronisk affald de sidste årtier. Mængden af elektronik vi forbruger er kraftigt stigende, og dette faktum kombineret med at flere og flere udviklingslande får adgang til alt fra mikroovne og køleskabe til støvsugere og computere betyder, at mængden af elektronisk affald vokser med enorm hast. Se fx denne artikel på DoSomething.org.

Derfor er det vigtigt, at vi også bliver bedre til at genbruge og nytænke omkring alt dette udstyr, så det ikke for tidligt ender sine dage på enorme lodsepladser i Kina og Afrika, som det har været tendensen de seneste årtier.

Det er ikke kun de andre lande, som har denne vane, det er også dansk udstyr fra både virksomheder og kommuner, som underligt nok ender sine dage på disse lodsepladser. Det er ikke intentionelt, men uanset vores agenda, så sker dette, og der er heldigvis kommet øget fokus på det, så vi kan få ændret på disse ting.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!