Hvordan virker søgeordsanalyse?

Søgeordsanalyse kaldes ofte fundamentet i SEO-arbejdet – og med god grund. Når en virksomhed sætter penge af til at investere i SEO, sker det ud fra udvalgte søgeord. Derfor kan en søgeordsanalyse ses som fundamentet for virksomhedens arbejde med SEO, og jo stærkere fundament, des mere effektivt SEO-arbejde. Og det helt essentielle ved værdien af en søgeordsanalyse for din hjemmeside:

Find søgeord og søgeordsfraser med en søgeordsanalyse.

 

Derfor er det yderst relevant at kaste sig over en søgeordsanalyse, hvor der herunder arbejdes ud fra tre forskellige søgeformer: Navigationssøgning, transaktionssøgning og informationssøgning.

En navigationssøgning karakteriseres ved, at en kunde søger på en specifik hjemmeside, service eller ydelse, og sker derfor ud fra forudbestemt intention. Søgningen bruges altså til at navigere dig frem i internetjunglen og ind på den hjemmeside, du specifikt leder efter – hvorfor det altså kaldes en navigationssøgning.

 

En transaktionssøgning karakteriseres ved, at en kunde søger efter en vare, booking eller kontaktformular, og altså ønsker at handle. Af alle søgninger på Google er 5-10 % transaktionssøgninger.

For at skabe den størst mulige chance for at søgningen fører til en handling (transaktion), er det vigtigt at specificere søgeordene.

 

Den sidste søgning er informationssøgning, og er den mest hyppige søgning på Google. En informationssøgning er, når du sidder en sen aftentime og søger efter svar på ”Hvornår lukker Mc Donalds?”, ”Hvilke lande grænser op til Italien?” eller ”Hvordan afkalker du dine fliser i badeværelset?”.

 

På opsummerende vis kan søgeordsanalyse altså føre til større synlighed, mere aktivitet og i sidste ende øget salg på din hjemmeside.

 

    Kontakt/ Mail  

Wintip.dk

Jeg håber du får stor fornøjelse af Wintip.dk. Har du ris, ros,eller kommentarer er du velkommen til at sende en mail.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!