2 gode råd til den daglige computerbruger

Mange af os bruger dagligt vores computere, hvad end det er i skolen, på arbejdet eller blot i fritiden. Den digitaliserede verden har åbnet mange muligheder, og det er i dag muligt at klare de fleste hverdagsopgaver online. Dog medfører de mange digitale muligheder også en bagside ift. vores færden på internettet. Du kan læse med her og få 2 gode råd til, hvordan du mest hensigtsmæssigt begår dig på den daglige digitale brugerflade, og derved undgår at sætte dig selv i ugunstige situationer.

Den sunde fornuft

Når du færdes rundt på internettet er det yderst vigtigt, at du bruger din sunde fornuft. Ikke alle mennesker vil dig det godt, og der sidder mange bag skærmene, som kun er ude på at udnytte andres uvished. En god huskeregel er, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det oftest også sådan, at det faktisk forholder sig. Det kan f.eks. være, at du sidder og søger på nyheder om Aarhus, og lige pludselig dukker der et helt vildt tilbud op på et weekendophold i Aarhus. Du skynder dig at slå til, men inden du ser dig om, er din konto rippet for penge og dine personlige oplysninger er i uvedkommendes hænder. Dette scenarie kan du med stor sandsynlighed undgå at være en del af, hvis du blot formår at bruge din sunde fornuft!

Mit Digitale Selvforsvar

Med app’en ”Mit Digitale Selvforsvar” kan du indhente hjælp til at gennemskue fup og snyd på internettet. Det er de store organisationer som Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som har udarbejdet app’en med det formål at hjælpe de danske forbrugere med at undgå uheldige oplevelser på internettet. App’en har bl.a. den funktion, at den kan advare om aktuelle trusler som falske sms’er og mails, fupkonkurrencer og falske hjemmesider. Desuden giver den råd til forbrugere, der har været udsat for it-kriminalitet samt kommer med beskyttende redskaber imod digitale trusler. Som daglig bruger af computer er det altså en god idé at hente denne app til sin mobiltelefon, så man altid har god hjælp lige i nærheden.

 

    Kontakt/ Mail  

Wintip.dk

Jeg håber du får stor fornøjelse af Wintip.dk. Har du ris, ros,eller kommentarer er du velkommen til at sende en mail.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!