Hot Spots
Fejlmeddelelser
Opdateret: 16-06-2001
Generelle fejlmeddelelser:
De fleste fejlmeddelelser er ofte af typen: "Programnavn" forårsagede en ugyldig sidefejl i modul "Filnavn". Disse skyldes ofte at der er opstået fejl i registreringsdatabasen i forbindelse med DLL eller OCX. det kan selvfølgelig også være den pågældende fil der er beskadiget.
Til at genregistrere DLL og OCX filer bruges RegistreringServer (REGSVR32). Det er dog kun med selvregistrerende DLL og OCX filer REGSVR32 kan bruges, typisk filer tilhørende Office, Internet Explorer og Outlook Express.
Registreringsserveren bruges ved at gå til Kør og
skrive regsvr32 efterfulgt af mellemrum og derefter filnavn (se
f.eks IE forårsagede fejl i
MSHTML.DLL).
Der er flere muligheder med REGSVR32 som du kan læse om
(på engelsk) i Microsoft KB artikel Q249873.
Hvis ikke en genregistrering løser problemet kan det
være nødvendigt at gendanne filen fra installations
CD'en (se Gendannelse af
systemfiler).
En let måde at genetablerer filer tilhørende
Internet Explorer eller Outlook Express er ved reparere Internet
Explorer, det kan læse om på Reparer Internet
Explorer.
Mange andre fejlmeddelelser opstår grundet programmer eller drivere der prøver at skrive ud over sin egne ressourcer. En måde til at undgå det er at give mere plads til ressourcerne.
Det gøres ved at åbne System.ini (husk backup) og
indsætte en ny linje: MinSPs=4 under
[386Enh].
MinSPs er det antal sidestakke (SPs) i hukommelse der tildeles
(16bit) programmer. Disse frislippes igen når programmet
ikke længere bruger dem. Windows' standard er at tildele 2
SPs på hver 4KB til et program. Du kan også
sætte værdien til 6, 8 eller mere hvis du har meget
16 bits halløj kørende.
Denne løsning er også velegnet hvis du tit får
"Blå Skærm".
Hvis du ikke umiddelbart kan finde fejlen (og en løsning på den) så er det en god idé at køre ScanDisk inden du starter et større detektivarbejde med fejlfinding .
Midlertidige filer kan også forårsage fejlmeddelelser. Opstår især hvis et f.eks. et Office program er blevet afbrudt uden du har nået at gemme sidst åbnede fil.
Hardware er også kilde til fejl. RAM fejl og CPU køling hører til de mest udbredte. Windows indbyggede Hjælp indeholder en Fejlfindings menu. Det er en god guide til at finde og udelukke fejlkilder med hardware.