Windows Værktøjer

Signaturbekræftelse

Publiceret: 19-03-2001

Signaturbekræftelse kan bruges til at finde systemfiler der ikke er signerede. Specielt i Windows ME er det er en god hjælp til at finde f.eks. driver filer der ikke er optimerede til Win ME. Disse drivere kan være (men er det ikke nødvendigvis) årsag til at computeren arbejder langsomt og/eller der er et unormalt stort ressourceforbrug.

Signaturbekræftelse kan startes fra Funktioner i Systemoplysninger eller fra Kør med kommandoen: sigverif.

 

Her vises resultatet. I dette tilfælde er der 92 filer der ikke er signerede.

Næsten samtlige tilhører min printer. Det behøver ikke at være et problem. Da jeg har oplevet problemer med at mine ressourcer tilbage når jeg har brugt printeren, prøvede jeg at se om der var en nyere driver til den. Der var ingen til ME men jeg hentede den nyeste til 98.

Resultat

Ved at fjerne printeren fra Start - Indstillinger -printer og så tilføje den påny med ny driver oplevede jeg at ressourcerne blev sluppet straks printeren var færdig.

Et check igen med Signaturbekræftelse viste at der stadig var mange usignerede filer til printeren, men 3 mindre end med den gamle driver. Et eksempel på hvor vigtigt det er at checke driverne til sin hardware, hvis man oplever at computeren er langsom eller ressourcerne drænes. Det gælder ikke mindst i Windows ME

I Avanceret er der er mulighed for at søge efter andre filer der ikke er signerede. Det er nu sjældent man har brug for det. Det er mest driverfilerne der kan give problemer.

Som standard får jeg besked vis der installeres en fil der ikke er signeret.

Fanen logføring giver mulighed for direkte adgang til logfilen og hvordan du ønsker logføringen skal udføres

Avancerede indstillinger

I øvrigt kan driverens signatur også ses udfor hver enkelt hardwareenhed i enhedshåndtering, et eksempel kan ses her

Hvis du har hardware (driver) mistænkt for at være skyld i problemer eller ressourcedræning kan Signaturbekræftelse sammen med DrWatson (win9x) hjælpe med at bekræfte eller afkræfte din mistanke. I Windows 2000 og XP kan også Logbogen være til stor hjælp.

Tilbage     Til øverst på siden

 

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!