Windows XP - Konfiguration

Egenskaber for system

Publiceret 11-12-2001

System-egenskaber giver flere muligheder for konfigurering og optimering. Du får den frem ved at højreklikke på Denne Computer og vælge Egenskaber.

Egenskaber for system - Avanceret:

I første omgang kan du læse om hvad du kan i indstillinger for ydeevne.

[Visuelle effekter] [Avanceret] [Virtuel hukommelse]

Jeg vil dog lige gøre opmærksom på at det er en fordel at fjerne fluebenet i "Genstart automatisk" i Start og Genoprettelse - på den måde forhindre du computeren i at genstarte ved fejl.

Fanen avanceret

Under knappen Fejlrapportering kan du fravælge popupbeskeden "Vil du sende fejlrapport til Microsoft".

Indstillinger for ydeevne - Visuelle effekter:

Her kan du indstille hvilke effekter der skal bruges eller ikke bruges. Som standard har Windows valgt de indstillinger der passer til din computers formåen - altså efter hvor godt et grafikkort du har. Du kan også med et enkelt klik justere til bedste ydelse (fjerner alle effekter) eller bedste udseende (bruger alle effekter). I Brugerdefineret vælger du selv hvilke effekter der skal være.

ydeevne - visuelle effekter

advarsel Hvis du har ændret og vælger at gå tilbage til "Lad Windows vælge .." vil eventuelle ændringer i farver og andre brugerflade-indstillinger blive erstattet af Windows XP standard opsætningen. Et godt råd er derfor at gemme dine indstillnger (dit Tema). Det gøres Egenskaber for Skærm -> fanen Tema.

Indstillinger for ydeevne - Avanceret:

Ja her vi så ved en af de indstillinger der kan få det til at rykke lidt mere smil.
Processorplanlægning giver mulighed for at tildele processorens kræfter primært til enten Programmer eller til Baggrundstjenester. Standardindstillingen er Programmer og det er normalt det bedste.
Hukommelsesforbrug giver mulighed for at vælge mellem Programmer og Systemcache.
Ved tildeling primært til programmer vil der altid være en stor mængde fri RAM til rådighed for programmerne. Til gengæld vil der blive skrevet en del til Sidefilen (Pagefile.sys - det hedder swapfilen altså i XP).
Ved tildeling primært til Systemcahce vil alle systemets funktioner blive i RAM, der vil stadig blive swappet til Sidefil, men ikke i samme omfang. Hvis et program får brug for meget RAM vil systemet frislippe den nødvendige mængde.
De fleste vil have den bedste ydelse med primær tildeling til Systemcache, især ved meget multitasking og ved RAM mængder på 256MB eller mere. Det er i hvert fald mine erfaringer - jeg hører gerne om dine.

ydeevne - avanceret

Virtuel hukommelse:

Her kan du indstille Sidefilens (swapfilen) størrelse og placering. Som standard sætter Windows XP en Sidefil på 1,5 gange RAM mængden. Hvis du har flere harddiske kan du flytte den til en anden harddisk en den hvor Windows XP er installeret på. Harddisken som Sidefilen placeres på, må helst ikke være langsommere. Hvis du ændre skal du huske at klikke på Definer for at indstillingen aktiveres.

Sidefil

 

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!